Da Amber Heard fremsatte sine anklager mod Johnny Depp, var de fleste brands hurtige til at tage afstand fra ham. Nu er de begyndt at vende tilbage igen.

Den kendte skuespiller har nemlig sikret sig en ny aftale med Dior, som han tidligere har arbejdet sammen med.

LÆS OGSÅ: Tom Cruise vælter Leonardo DiCaprio af pinden

Kilder, der har arbejdet direkte på aftalen, har overfor TMZ afsløret, at Johnny Depp for nylig har skrevet under på en aftale med Dior, der betyder, at han skal være ansigtet bag deres Sauvage-parfume.

Ligeledes er det også blevet informeret, at der skulle være tale om en 7-cifret betaling i dollars. Det vil sige, at der som minimum er tale om en million dollars.

Aftalen blev indgået for ganske nylig, og blev cementeret, da den berømte modefotograf Greg Williams deltog i en af Johnny Depp og Jeff Becks koncerter i Paris, for at vise sin støtte til Depp.

TMZ’s kilder afslører, at Johnny gennemførte et fotoshoot med Greg, inden showet i Paris, og at billederne fra dette fotoshoot skal bruges til en ny reklamekampagne for Dior Sauvage.

Johnny Depp skrev under med Dior tilbage i 2015, hvor han blev brugt som ansigtet på den kendte parfume, men reklamerne blev ikke længere vist, da Amber Heard fremsatte sine beskyldninger.

LÆS OGSÅ: Nu tager han Britney Spears i forsvar

Nu da retssagen er afluttet, og den faldt ud til Depps fordel, har Dior tilsyneladende ingen problemer med at tilbyde ham en ny aftale.