Skuespiller Ralph Fiennes er en blandt få, der har valgt at tage forfatter J.K. Rowling i forsvar, efter hun har været udsat for kritik.
Der er ikke mange, der har valgt at stå ved J.K. Rowlings side, efter hun blev mødt af stor kritik. Blandt andet blev hun beskyldt for at være transfobisk.
LÆS OGSÅ: Kendt radiovært død under live-udsendelse
Flere skuespillere, der ellers har skabt sig en stor karriere på baggrund af deres roller i ‘Harry Potter’-universet, har taget afstand fra hendes udtalelser.
Nu har skuespiller Ralph Fiennes, der spiller Lord Voldemort i de otte film, valgt at tage hende i forsvar.
Det sker i et interview med The New York Times, hvor han gør det klart, at han mener, at hun er blevet uretfærdigt behandlet, efter hendes udtalelser på særligt de sociale medier.
“Det verbale misbrug, som har været rettet mod hende, er afskyeligt. Det er væmmeligt,” siger han til det amerikanske medie, mens han også roser hendes bøger højt.
I interviewet slår han fast, han godt forstår, at man kan blive vred eller stødt over hendes udtalelser. På den anden side kan han dog også se det fra J.K. Rowlings synspunkt.
LÆS OGSÅ: George Clooney afslører: Frieri gik slet ikke som planlagt
“Det er ikke vanvittigt, ydre højrefløjs-fascisme. Det er blot en kvinde, der siger: ‘Jeg er en kvinde, og jeg føler mig som en kvinde, og jeg vil forsvare min ret til at kalde mig selv for en kvinde.’ Og jeg forstår godt, hvor hun kommer fra, selvom jeg ikke er en kvinde,” lyder det.