Den kendte skuespiller, Tony Dow, er afgået ved døden. Det sker kun kort tid efter, at han blev erklæret død ved en fejl.

For få dage siden blev den kendte skuespiller Tony Dow erklæret død ved en fejl.

LÆS OGSÅ: John Cleese med vild indrømmelse: Skilsmisser har kostet 220 millioner

Årsagen til, at han blev erklæret død er, at hans kone, Lauren Shulkind, troede, at han var stoppet med at trække vejret.

Det fik hende til at udsende en meddelelse om, at Tony Dow var afgået ved døden. Senere samme dag viste det sig dog, at hun havde taget fejl.

Desværre gav det ikke Tony Dow mange dage ekstra at leve i. Ifølge mediet AP afgik han torsdag ved døden, hvilket mediet har fået bekræftet af hans manager.

Det er endnu ikke kommet frem, hvad han er død af. Det vides dog, at han har tilbragt sine sidste dage på et hospice, hvorfor det må formodes, at han har været syg.

Også hans søn har bekræftet, at den kendte skuespiller er gået bort. Det har han gjort i et opslag på Facebook, hvor han skriver, at han ved, at han hans far nu er et bedre sted.

“Selvom det er en meget trist dag, har jeg fundet ro og fred med, at han er et bedre sted nu,” lyder det fra ham.

Hertil skriver han, at han var den bedste far, og han fungerede både som hans mentor, træner, helt og bedste ven.

LÆS OGSÅ: Emilia Clarke med vild afsløring: Mangler en del af hjernen

Tony Dow blev 77 år, og efterlader sønnen Christopher Dow og hans kone Lauren Shulkind.