Den kendte sangerinde, der hittede i 70’erne og 80’erne med popgruppen The Pointer Sisters, er død.

Den kendte amerikanske sangerinde Anita Pointer er afgået ved døden. Hun var i høj grad kendt for at være en del af popgruppen The Pointer Sisters, der var et stort hit i både 70’erne og 80’erne.

LÆS OGSÅ: Courtney Love afslører: Kendt skuespiller fik mig fyret

Det er det amerikanske medie Variety, der bringer historien om, at hun er afgået ved døden.

Her lyder det, at hun gik bort lørdag i en alder af 74 år.

Det er ikke blevet oplyst, hvad hun døde af, men hende publicist har meldt ud, at hun var omgivet af sin familie, da hun døde. Det må derfor formodes, at man har været vidende om, at det skulle ske.

“Selv om vi er dybt berørte over tabet af Anita, finder vi trøst i, at hun nu har fundet fred sammen med sin datter, Jada, og hendes søstre June og Bonnie,” lyder det i en udtalelse fra Anita Pointers nærmeste familie.

The Pointer Sisters, som hun var en del af i mange år, blev dannet i 1969. De hittede stort op gennem 70’erne og 80’erne. Blandt andet havde de stor succes med numre som ‘I’m So Excited’ og ‘Jump (For My Live)’.

LÆS OGSÅ: YouTube-stjernen Keenan Cahill er død

Som navnet også antyder, var der tale om en popgruppe, der bestod af søstre, som alle havde efternavnet Pointer. Det var de fire søstre Anita, Ruth, Bonnie og June Pointer, der dannede gruppen i sin tid.