En kendt musiker ved navn Michael Benjamin, der dog er bedre kendt under sit kunstnernavn Mikaben, faldt pludselig om på scenen, da han gav koncert i Paris.
Lørdag afgik den kendte musiker Mikaben ved døden. Han faldt pludselig om under en koncert i Paris.
LÆS OGSÅ: Kevin Spacey med vild afsløring om sin far
Det skriver flere internationale medier, heriblandt The Guardian, der desuden oplyser, at den haitianske musiker kun blev 41 år gammel.
Det vides endnu ikke, hvad der gjorde, at den blot 41-årige mand faldt om på scenen. The Guardian skriver dog, at der er en formodning om, at han fik hjertestop under koncerten.
Koncerten fandt sted Accor Arena i Paris, hvor der er plads til hele 20.000 gæster. Her oprådte han med et andet haitiansk band ved navn CaRiMi.
På de sociale medier florer en video, der viser, at han falder om. I denne video kan man se, at Michael Benjamin på et tidspunkt går mod den bagerste del af scenen, hvor han pludselig falder om.
Kort tid efter blev det fra scenen meldt ud, at koncerten var slut, og at folk skulle forlade salen. Det skabte nærmest paniske tilstande blandt publikum, hvilket førte til, at flere blandt publikum efter sigende besvimede.
LÆS OGSÅ: Mel Gibson kan vidne i sag om seksuelle overgreb
Michael Benjamin efterlader sig to børn og en hustru, der er højgravid med parrets tredje barn.