Den britiske musiker, der særligt er kendt for sin rolle som forsanger i bandet ‘The Specials’, er gået bort.

Terry Hall, som i løbet af sin karriere nåede at være forsanger i en række bands, var især kendt som forsanger i bandet ‘The Specials’.

LÆS OGSÅ: Trist nyt for Katie Holmes: Det er slut

Den 18. december gik han desværre bort i en alder af 63 år.

Det er blevet bekræftet af The Specials i et opslag, der er blevet delt på det sociale medie Instagram.

“Det er med stor sorg, at vi meddeler, at Terry, vores smukke ven, bror og en af de mest geniale sangere, sangskriver og tekstforfattere, dette land nogensinde har produceret, efter kortvarig sygdom er gået bort,” skriver bandet.

Bandet roser også Hall for at have været en ‘vidunderlider ægtemand og far’, ligesom han bliver beskrevet som en af de ‘venligste, sjoveste og mest ægte sjæle’.

“Hans musik og hans optrædener indkapslede selve essensen af ​​livet … glæden, smerten, humoren, kampen for retfærdighed, men mest af alt kærligheden,” skriver bandet også.

Hall blev for første gang en del af bandet ‘The Specials’ i slutningen af 70’erne. Her sendte de også deres debutalbum på gaden, som blot fik navnet ‘Specials’. De gik hver til sit i 1984, men i 2008 fandt bandet igen sammen.

LÆS OGSÅ: Puster til rygterne: Brad Pitt spottet med påstået kæreste

Det oplyses ikke, hvilken sygdom, der har kostet Terry Hall livet, men det lyder, at han efterlader sig sin kone, Lindy Heymann, samt to sønner.