Den kendte komiker døde fredag morgen, hvilket er blevet bekræftet af hans manager.
Den amerikanske komiker Leo Gallagher, som mange blot kendte under hans efternavn, er fredag morgen gået bort.
LÆS OGSÅ: Skuespiller raser mod fans: Det er ulækkert
Dette er blevet bekræftet af Craig Marquardo, der i mange år var manager for Gallagher. Det skriver en række amerikanske medier, herunder The New York Times.
Det oplyses, at han er gået bort efter en kortvarig kamp mod kræft. Det lyder desuden, at han døde omgivet af sin familie og venner i den californiske by Palm Springs.
Gallagher har en lang karriere bag sig, som for alvor tog fart i starten af 80’erne, hvor han blev kendt i USA for at smadre ting med en kæmpehammer, der havde fået navnet ‘Sledge-O-Matic’.
Og det gik bestemt ikke stille for sig. Derimod gik det så voldsomt for sig, at rester sprøjtede ud på publikum, hvilket var en klar del af attraktionen ved hans shows.
Gallagher havde en lang karriere som komiker, hvilket han havde stor succes med i mere end 40 år. I løbet af de mere end 40 år nåede han at gennemføre flere end 3.500 shows. Det skriver Variety.
Fælles for de mange shows var, at han havde en rutine, hvor han smadre vandmeloner og andre fødevarer med sin store hammer, hvilket også endte med at blive et varemærke for ham.
LÆS OGSÅ: Oscar-vinder skyldig i voldtægt: Skal betale enorm erstatning
Ikke nok med, at han optrådte live med sine shows, så var han også kendt for tv-optrædener på blandt andet MTV, Showtime og Comedy Central.