Den kendte skuespillerinde blev 91 år gammel. Hun er særligt kendt for sin rolle i den britiske serie ‘Fint skal det være’.

Den kendte skuespillerinde Josephine Tewson er gået bort. Hun blev 91 år gammel.

LÆS OGSÅ: Jason Sudeikis og Olivia Wilde ligger i krig med hinanden

Hendes dødsfald er blevet bekræftet af hendes agent, der har talt med flere britiske medier, herunder Metro.

“Det er med stor sorg, at jeg oplyser op, at Josephine Tewson er gået bort,” lyder det fra hendes agent.

Hendes agent oplyser også, at den kendte skuespillerinde sov stille ind i sit hjem på plejehjemmet Denville Hall.

Josephine Tewson var en kendt skuespillerinde, der havde en lang karriere bag sig, som startede tilbage i 1950’erne og løb helt frem til sidste årti.

Langt de fleste af de danskere, der kender Josephine Tewson, kender hende dog fra tv-serien ‘Keeping Up Appearances’, der også blev sendt på dansk tv, hvor den fik titlen ‘Fint skal det være’.

I denne serie var hun nemlig med i alle sæsoner som Elizabeth ‘Liz’ Warden, der var Hyacinths nabo, der altid var lettere nervøs, og ofte kiggede forbi til en kop kaffe.

LÆS OGSÅ: Kendt skuespiller trækker stikket: Nægter at gøre det

Det er dog langt fra alt, hvad hun har deltaget i. I løbet af sin karriere har hun f.eks. også spillet rollen som Miss Davenport i serien ‘Last of the Summer Wine’.