Kanye West kan se frem til at skulle en tur i retten. Der er nemlig blevet lagt sag an mod ham – og det er ikke et helt lille beløb, der er tale om.
George Floyds familie har lagt sag an mod Kanye West, hvilket er blevet bekræftet af advokatgruppen Witherspoon Law Group på vegne af familien.
LÆS OGSÅ: Harry Potter-stjerne afslører: Endte i alkoholmisbrug
Familien kræver en stor sum penge af Kanye West, som de har sagsøgt for 250 millioner dollars, hvilket svarer til 1,8 milliarder danske kroner. Det skriver The Guardian.
Grunden til søgsmålet er, at den amerikanske rapper har fremsat kontroversielle udtalelser i podcasten ‘Drink Champs’.
Her udtalte han, at George Floyd ikke mistede livet, fordi betjenten Derek Chauvin kvalte ham med sit knæ. Derimod mener rapperen at vide, at han faktisk døde af en overdosis af fentanyl.
I retssagen mod Derek Chauvin blev det ellers slået fast, at det var hans knæ mod George Floyds hals, der endte med at koste ham livet. Ifølge Kanye West er det dog ikke korrekt.
“De ramte ham med fentanyl. Hvis du ser efter, var fyrens knæ overhovedet ikke på hans hals,” lød det fra den 45-årige rapper.
LÆS OGSÅ: Kort tid efter skilsmisse: Emily Ratajkowski kysser på ny mand
Udtalelsen har ikke blot medført, at George Floyds efterladte har lagt sag an mod Ye. De har også kaldet hans udtalelser for ‘unøjagtige og ubegrundede’, og har beskyldt ham for at ‘gøre skade på mr. Floyds eftermæle og hans familie’.