Johnny Depp og Amber Heard har indgået et forlig, hvorfor deres lange retslige strid endelig har fået en afslutning.

I mere end seks år har Johnny Depp og Amber Heard bekriget hinanden i retssale på begge sider af Atlanten. Men nu er det endelig slut.

LÆS OGSÅ: Will Smith viser vildt vægttab: Så mange kilo har han smidt

Ifølge Daily Mail er det tidligere ægtepar blevet enige om et forlig i den meget omtalte injuriesag, der har strukket sig over flere år, og har budt på retssager i både USA og Storbritannien.

I forbindelse med forliget er Heard sluppet en del billigere, end hun oprindeligt blev dømt til i retten.

Daily Mail skriver nemlig, at der i forliget er indgået enighed om, at hendes forsikringsselskab skal betale 1 million dollars til Depp. Det svarer til omtrent 7 millioner kroner.

Det er dog ikke alt, for forliget har faktisk vist sig at være en stor sejr for Heard. Ikke nok med, at hun slipper for selv at betale erstatningen, er der også andre positive sider ved forliget.

Hun har nemlig sikret sig retten til at sige, at det ikke er det samme som, at hun indrømmer, at hun er skyldig. Samtidig er der heller ikke begrænsninger på, om hun kan udtale sig om sagen i fremtiden.

Hele fejden mellem Depp og Heard startede, da sidstnævnte skrev en klumme, hvori hun omtalte hustruvold, hun havde været udsat for.

Det fik Depp til at tage retslige skridt, men første sag tabte han i en retssal i London. Herefter blev sagen taget over på den anden side af Atlanten, hvor han vandt.

LÆS OGSÅ: Trist nyt for Katie Holmes: Det er slut

I juni blev Heard dømt af et nævningeting, der afgjorde, at hun skulle betale en erstatning på 15 millioner dollars til Depp. Det er svarende til omtrent 110 millioner kroner.