Den kendte skuespiller Jennifer Aniston er i stor sorg, da hun har mistet sin far.
Den 11. november var en trist og sorgfuld dag for ‘Venner’-skuespiller Jennifer Aniston. Her mistede hun nemlig sin elskede far.
LÆS OGSÅ: ‘Twilight’-stjerne er blevet gift
Det afslører hun selv i et opslag på Instagram, hvor hun også har delt en række billeder af hendes far.
“Søde far… John Anthony Aniston. Du var et af de smukkeste mennesker, jeg nogensinde har kendt. Jeg er så taknemmelig for, at du fløj ind i himlen i fred og uden smerter,” skriver hun på Instagram.
Hun skriver også, at hans dødsdato fremover vil have ‘endnu større betydning’ for hende.
“Og så endda på 11/11! Du har altid haft perfekt timing, og den dato vil for evigt have en endnu større betydning for mig nu,” lyder det.
Til slut runder hun af med at skrive til sin far, at hun vil elske ham til hendes dages ende.
“Jeg vil elske dig til evig tid. Glem ikke at besøge os,” runder hun af.
Den 53-årige skuespiller afslører ikke, hvad hendes far er død af. Det vides dog, at han blev 89 år gammel.
Hertil fremgår det heller ikke af hendes opslag, hvad han døde af. Det er derfor ikke blevet gjort klart, om han var syg eller om han blot døde en naturlig død.
LÆS OGSÅ: Helt vildt: Så meget betaler Nick Cannon i børnepenge
Ligesom sin datter, var John Aniston også skuespiller, og havde en lang karriere på tv bag sig. Blandt andet var han med i ‘Horton Sagaen’, hvor han nåede at spille med i intet mindre end 3.782 afsnit af den uendelige historie.