Skuespiller Jared Leto skal producere en ny biopic, som han også selv spiller hovedrollen i. Filmen kommer til at handle om modedesigner Karl Lagerfeld.
Tilbage i 2019 døde den ikoniske modedesigner Karfl Lagerfeld. Blot tre år efter hans død, er der nu en biografisk film på vej om ham.
LÆS OGSÅ: Medie erklærede sangerinde død ved en fejl
Og ifølge The Hollywood Reporter er det allerede blevet afgjort, hvem der skal have den store ære af at portrættere ham i den nye film.
Mediet skriver nemlig, at det bliver Oscar-vinder Jared Leto, der kommer til at spille rollen som Karl Lagerfeld.
Desuden er det ikke blot hovedrollen, som han har sikret sig. Jared Leto skal nemlig også stå for at producere filmen, hvilket er et stykke arbejde, som han skal dele med sin makker, Emma Ludbrook, som han driver produktionsselskabet Paradox med.
“Jeg føler, at dette er et øjeblik, hvor alt bliver fuldendt, og Karl ville være stolt af det, vi laver,” lyder det fra Jared Leto i forbindelse med offentliggørelsen af, at han skal spille rollen som Karl Lagerfeld.
Der er blevet offentliggjort meget få detaljer om den nye film. Der er nemlig stadig i sit tidlige stadie. Af samme grund er der endnu ikke blevet tilknyttet en instruktør, skriver The Hollywood Reporter.
LÆS OGSÅ: Nu er det afgjort: Denne by bliver værtsby for Eurovision
Ydermere er der heller intet nyt blevet meldt ud om, hvornår interesserede seere kan forvente at se den kommende film om den legendariske modedesigner.