Meghan Markle er blevet mødt af kritik på grund af en udtalelse om sin rolle i ‘Deal or No Deal’. Nu bliver hun forsvaret af Howie Mandel.
Howie Mandel har gjort det klart, at han ikke forstår, hvorfor Meghan Markle bliver kritiseret, efter at have sagt, at hun følte, at hun blev reduceret til en ‘bimbo’, da hun var en del af ‘Deal or No Deal’.
LÆS OGSÅ: Nu er den på vej: Prins Harrys bog har fået udgivelsesdato
Mandel, der tidligere har været vært på selvsamme show, har forsvaret Markle, da han føler sig overbevist om, at hun ikke talte ned om showet, men blot gav udtryk for, hvordan hun følte.
Det skriver Page Six.
“Jeg har aldrig rigtig hørt nogen klage, og jeg tror ikke, Meghan klager. Jeg tror, at Meghan bare sagde, at hun gerne ville opnå mere. Det var ikke tilfredsstillende for hende,” sagde den 66-årige Mandel til US Weekly.
“Så jeg forstår ikke, hvorfor det er blevet et stort nummer. Og jeg må sige, at det, at jeg stod der med 26 kvinder, der stirrede på mig, fik mig til at føle mig som en bimbo.”
Tv-værten, der før har indrømmet, at han ikke selv husker, at Markle var en del af showet, sagde også, at han godt kan forstå, hvordan den 41-årige hertuginde føler. Han har nemlig selv haft lignende følelser.
“Jeg forstår det, fordi… Jeg har aldrig sagt det før, men de havde denne pyramide med 26 smukke, intelligente kvinder, der bare stod og stirrede på mig, som om jeg var et stykke kød,” sagde han.
“Jeg var i centrum, klædt i et jakkesæt, og jeg følte, at jeg var mere end dét. Og de ville bare kigge på mig, og jeg behøvede ikke at gøre noget.”
LÆS OGSÅ: Mediet i bommert: Erklærede rocklegende død
Selvom Mandel nu har indrømmet, at han følte sig som ‘ingenting’, mens han var vært på det ikoniske show, forsikrede han, at det ‘var et fantastisk arbejdsmiljø’.