Mange venter på prins Harrys memoirer, som har været udskudt flere gange. Nu har bogen angiveligt fået en udgivelsesdato.

Er du en af dem, der venter i længsel på at kunne læse prins Harrys kommende bog? I så fald kan du godt begynde at glæde dig.

LÆS OGSÅ: Mediet i bommert: Erklærede ​rocklegende død

Bogen, der er blevet udskudt flere gange, fordi den skulle skrives om, har nemlig endelig fået en udgivelsesdato. Ifølge New York Times bliver bogen udgivet den 10. januar næste år.

“Efter måneder med mange spekulationer har bogen fået en udgivelsesdato: 10. januar 2023, ifølge kilder i branchen,” skriver New York Times i en artikel.

Det er dog ikke blevet bekræftet endnu. Forlaget bag bogen, Penguin Random House, samt en repræsentant for prins Harry og Meghan Markle har afvist at kommentere på de påståede udgivelsesdato.

Mediet Page Six har tidligere rapporteret, at prins Harry insisterede på at omskrive bogen, der oprindeligt skulle have været udgivet i november. Det krævede han efter dronning Elizabeths død i september.

‘Revenge’-forfatter Tom Bower har udtalt til Page Six, at den britiske kongefamilie er ‘enormt nervøse’ for den kommende bog, som bliver beskrevet som en ‘tidsindstillet bombe’.

“Jeg tror, at alle ved, at Harry og Meghan Markle ikke kan ændre bogen på nogen måde. Kan de gøre det mere grimt? For ellers vil den ikke skabe salg,” sagde Tom Bower.

Bower hævdede desuden, at bogen ‘vil inkludere et kapitel, der handler om dronningens begravelse’.

“Og der vil være mere materiale om, hvordan de blev afvist, og resten af invektivet mod den kongelige familie. Så jeg tror i den grad, at udskydelsen vil tilføje mere gift,” lød det.

LÆS OGSÅ: Blev bandlyst fra restaurant: Nu taler James Corden ud

Prins Harry og Meghan Markle har også arbejdet på en Netflix-dokuserie, siden de trak sig fra deres royale pligter og flyttede til Californien i 2020.