Hilary Duff er slet ikke tilfreds med, at en bog, der er skrevet i samarbejde med Aaron Carter, lander på hylderne kort tid efter hans død.

Hilary Duff raser mod det forlag, der udgiver ekskæresten Aaron Carters posthume memoirer, der vil være at finde på hylderne allerede i næste uge.

LÆS OGSÅ: Shakira forlader eksmanden – og hun tager børnene med

Efter New York Post har opsnappet et uddrag fra den ufærdige selvbiografi, hvor Carter hævder, at han og Duff ‘mistede deres mødom til hinanden’, da de var unge, blev hun rasende på Ballast Books.

“Det er virkelig trist, at der inden for en uge efter Aarons død er et forlag, der lader til hensynsløst at fremskynde en bog for at udnytte denne tragedie, uden at tage sig passende tid eller omhu til at undersøge sandheden af hans arbejde,” sagde hun til Daily Mail.

“At udvande Aarons livshistorie til, hvad der ser ud til at være ubekræftet clickbait, for profit, er modbydeligt.”

“Jeg støtter på ingen måde op om at kaste lys over, hvad der er så åbenlyst er et uinformeret, hjerteløst greb efter penge,” lød det også fra den i dag 35-årige skuespillerinde.

‘Aaron Carter: An Incomplete Story of an Incomplete Life’, der er blevet skrevet sammen med forfatter Andy Symonds over en periode på tre år, vil blive udgivet den 15. november. Det er blot 10 dage efter, at han blev fundet død i sit badekar.

LÆS OGSÅ: Julia Fox afslører: Forhold med Kanye West har fået konsekvenser

Den 34-årige stjerne var angiveligt omgivet af flere dåser med trykluft og receptpligtig medicin. Der er dog endnu ikke kommet svar på den toksikologiske undersøgelse. Det vides derfor ikke, om det har haft indflydelse på hans dødsfald.