Den 49-årige model Heidi Klum har overrasket sine fans, da hun har afsløret, at hun er åben for at få endnu et barn.

Heidi Klum er 49 år gammel, og er mor til fire børn. Til trods for dette, er hun åben for at få endnu et barn med sin mand, Tom Kaulitz, der er kendt fra det tyske band Tokio Hotel.

LÆS OGSÅ: Eddie Murphy gør comeback i populær filmserie

Det gjorde hun klart, da hun tog del i legen ‘Ja or Ne’ (Ja eller nej, red.) med Jennifer Hudson, da hun torsdag var gæst på ‘The Jennifer Hudson Show’. Her blev hun nemlig spurgt om følgende: ‘Ville du nogensinde få endnu et barn?’

Den kendte model sagde, at hun ikke har et klart svar på dette, da det afhænger af, hvilken dag, hun bliver spurgt. Med andre ord, så er hun åbenbart en smule i tvivl om, hvorvidt hun skal have et femte barn.

“Nogle gange er det ‘ne, ja, ne, ja’,” sagde hun med et smil på læben, mens hun brugte de tyske ord for ‘ja’ og ‘nej’.

Hun lagde dog ikke skjul på, at det at være forælder er en stor mundfuld, og at hun nu har ‘gjort det fire gange. Jeg ammede otte måneder hver gang, og så var jeg gravid igen – tre gange i træk’.

Til trods for, at det virkede til, at hun ikke er helt sikker på, at hun er klar til at få endnu et barn med sin mand, Tom Kaulitz, der ikke er far til Heidi Klums nuværende børn, endte hun faktisk med at svare ‘ja’.

LÆS OGSÅ: Hollywood-stjerne lægger vejen forbi dansk by

Den 49-årige model er mor til både 18-årige Leni, 17-årige Henry, 16-årige Johan og 13-årige Lou, men måske vil der i nærmeste fremtid blive tilføjet endnu et barn til flokken.