Den kendte serie har kørt i 14 år, men nu er det slut. Det sidste afsnit bliver nemlig sendt i maj.

Hvis du er stor fan af den kendte serie ‘NCIS: Los Angeles’, der har kørt i 14 år, bliver du ked af at høre, at den har nået sit endeligt.

LÆS OGSÅ: Nu sker det endelig: Film om Michael Jackson på vej

Det skriver flere medier, herunder Deadline.

Serie har rullet over skærmen siden 2009, men efter 14 sæsoner er det nu slut. I alt vil der være blevet sendt 322 afsnit af serien, når det sidst afsnit bliver sendt i maj i år.

“Det er ingen overraskelse, at serien lykkedes som en global franchise. Fra dag ét var rollebesætningen, producenterne og besætningen fantastiske partnere, og deres samarbejde og talent kom tydeligt frem på skærmen,” udtaler CBS-direktør, Amy Reisenbach, i en pressemeddelelse.

“Vi er så taknemmelige for samarbejdet og det bemærkelsesværdige arbejde fra disse skattede medlemmer af vores CBS-familie og planlægger at give dem den store afsked, de og deres fans fortjener.”

Også skuespillerinde Daniela Ruah, der i ‘NCIS: Los Angeles’ har rollen som Kensi Blye, har også delt nyheden om, at man har besluttet, at serien nu skal have sin ende.

Det har hun afsløret i et opslag på Instagram, hvor hun ikke lægger skjul på, at det bliver noget af en omvæltning for hende, da hun har været en del af serien siden start.

LÆS OGSÅ: Miley Cyrus i imponerende bedrift: Slår vild Spotify-rekord

“Fra sæson 1 til sæson 14, fra 24 til 39 år, har det været en absolut drøm. Så mange følelser at behandle og også mange ord at sige. Jeg vil gemme dem til en anden dag, men jeg er så taknemmelig for at have været en del af denne familie. Showet varede så længe på grund af jer alle,” skriver hun på Instagram.