Den kendte skuespiller, der har vundet både en Emmy og en Grammy, er afgået ved døden.
Pat Carroll, som blandt andet er kendt for at lægge stemme til ‘Ursula’ i den engelske udgave af Disney-filmen ‘Den lille havfrue’, er død.
LÆS OGSÅ: Vilde beskyldninger mod Ne-Yo: Otte år med løgne og bedrag
Det skriver det amerikanske medie TMZ, der også oplyser, at hun blev 95 år.
Ifølge mediet døde Pat Carroll i sit hjem i den amerikanske delstat Massachusetts lørdag. Her befandt hun sig, fordi hun kom sig efter en lungebetændelse.
Dødsfaldet er desuden blevet bekræftet af amerikanske skuespillers datter, Kerry Karsian.
Pat Carroll har i løbet af sin karriere taget del i en lang række film og tv-serier. Inden du for alvor blev kendt for at lægge stemme til ‘Den lille havfrue’ i 1989, havde hun derfor optrådt i en lang række af shows.
Tilbage i 1957 formåede hun også at gøre sig selv positivt bemærket, da hun vandt en Emmy-pris, som hun blev tildelt for sin rolle i ‘Caesar’s Hour’.
LÆS OGSÅ: Kendt skuespiller død: Blev først erklæret død ved en fejl
Hun kunne dog ikke blot bryste sig af at være vinder af en Emmy. I 1981 blev hun nemlig også kåret som vinder af en Grammy-pris, hvilken hun fik tildelt for sit arbejde i showet ‘Gertrude Stein, Gertrude Stein, Gertrude Stein’.