R. Kelly er blevet idømt en straf på 30 års fængsel, men det er ikke det seneste, som hans straf indebærer.

Den kendte R&B-sanger vil være i sine 80’ere, når/hvis han kommer ud af fængslet. Alligevel er der dog fortsat bekymring om, at han vil udgøre en trussel mod mindreårige.

LÆS OGSÅ: Ricky Martin sagsøgt

Derfor er der et krav om, at han kommer til at leve under en række meget strenge betingelser, når/hvis han kommer ud af fængslet. Det skriver TMZ.

Da dommer Ann M. Donnelly afsagde sin dom på 30 års fængsel til R. Kelly for seksualforbrydelser, blev han også idømt mental sundhedsbehandling ved hans løsladelse.

Ifølge lægerne vil hans behandling omfatte terapi for en uspecificeret seksuel lidelse, og han er ligeledes også forpligtet til at undgå al kontakt med personer under 18 år.

Under retssagen forklarede anklagerne, at R. Kelly er særligt farlig for samfundet, fordi han fortsatte sin kriminelle adfærd i årevis efter at have været for retten i Chicago for lignende forbrydelser.

Det lader til, at det ramte noget hos dommeren, der endte med at beordre R. Kelly til at informere enhver, der vælger at bo sammen med ham om, at han er d’mt seksualforbryder.

Den eneste måde, hvorpå han får lov til at være sammen med en person under 18 år, er, hvis det er et familiemedlem, eller det er i et terapeutisk miljø med en ‘ansvarlig voksen’ til stede.

Det samme gælder desuden for at omgås andre dømte seksualforbrydere. Og alle disse scenarier skal først godkendes af hans kriminalforsorgsbetjent.

LÆS OGSÅ: Lamar Odom sender seriøs stikpille til Khloé Kardashian

Desuden vil han være under overvåget løsladelse i fem år, når/hvis han kommer ud. Det er dog værd at nævne, at han stadig har flere andre retssager i gang, der kan føre til yderligere sanktioner.