De var begge en del af One Direction, men de seneste syv år, er de ikke kommet godt ud af det med hinanden.
Det er syv år siden, at One Direction gik i opløsning. Til trods for dette, er der fortsat ikke et godt forhold mellem Louis Tomlinson og Zayn Malik, der smuttede som de første.
LÆS OGSÅ: Ed Sheeran skal for retten
Det fortæller førstnævnte i et interview med ‘Zach Sang Show’.
“Sidst du stillede mig et lignende spørgsmål, mener jeg, at jeg svarede, at jeg ikke var moden nok til at se udover alt det, der frustrerede mig i det forhold (til Zayn Malik, red.). Jeg ved ikke, om jeg er moden nok nu, men jeg er helt klart tættere på at komme over det,” siger han ifølge B.T.
De to er ikke blot blevet uvenner om, at Zayn Malik trak sig fra One Direction. De har også haft knap så venskabelige udvekslinger på de sociale medier, hvor Zayn Malik flere gange langede ud efter fok lk i musikbranchen.
På trods af dette, har Louis Tomlinson dog ikke opgivet at få genskabet kontakten med Zayn Malik. Det har han prøvet flere gange, men det er ikke lykkedes ham.
Faktisk har han afsløret, at det var hans døende mors sidste ønske, at de skulle genskabe deres venskab. Derfor har han også ofte tænkt på ham, og håber det bedste for ham, siger han på ‘Zach Sang Show’.
LÆS OGSÅ: David Beckham har givet søn ultimatum efter familiedrama
Desuden afslørede han, at de ikke har hinandens telefonnummer. Skal han have fat i ham, bliver det derfor nødt til at være via de sociale medier, men det har tilsyneladende ikke været nemt for ham.