Tish Cyrus, der er mor til den kendte sanger Miley Cyrus, gik tidligere i år fra sin mand gennem 28 år, Billy Ray Cyrus. Nu har hun fundet kærligheden på ny.

Det er ikke lang tid siden, at det er sket. Faktisk er det kun omtrent syv måneder siden, at Tish Cyrus gjorde det klart, at hun ville skilles fra Billy Ray Cyrus.

LÆS OGSÅ: Jennifer Lopez afslører hemmelig besked fra Ben Affleck i forlovelsesring

Nu ser det dog ud til, at hun har fundet kærligheden på ny, efter at have haft en tilværelse som single i omtrent syv måneder.

Ifølge Daily Mail ser det nemlig ud til, at hun har kastet sin kærlighed over den kendte skuespiller Dominic Purcell.

Han er kendt for flere tv-serier og film, men han er bedst kendt for sin rolle i tv-serien ‘Prison Break’, hvor han spiller rollen som ‘Lincoln Burrows’.

Til trods for, at hverken Tish Cyrus eller Dominic Purcell har bekræftet, at der er hold i rygterne om, at de skulle have fundet sammen, er der meget, der tyder på, at det er tilfældet.

For nylig valgte Tish Cyrus nemlig at dele et billede af de to, der sidder ved en pool, hvorpå Purcell omfavner hende.

LÆS OGSÅ: ‘Guns N’ Roses’-stjerne raser mod fan: Du er en kusse

Det er i øvrigt ikke kun Tish Cyrus, der er kommet videre. Det er Billy Ray Cyrus også. Han er nemlig blevet forlovet med den 30 år yngre sangerinde Firerose.