Drake har haft indbrud i sit palæ i Los Angeles, hvilket medførte, at hans sikkerhedsfolk måtte tilkalde politiet.
Den canadiske rapper Drake har brugt en del af sin enorme formue på at købe flere luksuriøse palæer. Et af dem befinder sig i Los Angeles, hvor han for nylig har haft indbrud.
LÆS OGSÅ: Sylvester Stallone afviser påstand: Falsk og fabrikeret
Ifølge TMZ, der har talt med kilder hos det lokale politi, har der været indbrud i hans palæ torsdag aften, hvor hans sikkerhedsfolk så en ukendt mand, der forlod huset – og han havde et objekt med sig.
Det medførte naturligvis, at de valgte at tilkalde politiet, men den ukendte mand var væk, da politiet ankom, hvilket fik dem til at starte en eftersøgning i området.
De kilder, som TMZ har talt med, har afsløret, at man et par timer senere fandt en mand, der matchede den mistænktes beskrivelse, der kom gående på en nærliggende gade.
Politiet stoppede og arresterede manden, der angiveligt kom gående med det objekt, som han havde taget med fra Drakes hjem, men TMZ har ikke fået oplyst, hvilket objekt, der er tale om.
Det lyder dog, at Drake ikke var til stede i sit store palæ i Los Angeles, da indbruddet fandt sted.
Det er ikke første gang, at Drake har haft problemer med indbrud. Det samme hus havde han nemlig indbrud i, i juli sidste år, hvor en 23-årig brød ind.
LÆS OGSÅ: Pete Davidson færdig med Kim Kardashian: Nu er de væk
Palæet købte han af Robbie Williams for intet mindre end 75 millioner dollars, hvilket er svarende til mere end 510 millioner kroner.