Drake og LeBron James er blevet sagsøgt. De er blevet beskyldt for at have krænket rettighederne til en film.
NBA-stjernen og rapperen er blevet sagsøgt for 10 millioner dollars af Billy Hunter, der er tidligere chef for NBA-spillerforbundet.
LÆS OGSÅ: Afdød skuespiller hyldet med prestigefyldt pris
Han hævder, at det er ham, der er indehaver af de eksklusive rettigheder til at producere enhver film, der handler om Canadas gamle Colored Hockey League.
Ifølge retsdokumenter, som TMZ har fået indsigt i, hævder Hunter, at både Drake og LeBron brugte deres produktionsselskaber til at gå bag om ryggen på ham og underskrive en aftale med forfatterne til en bog, som deres dokumentar ‘Black Ice’ er baseret på.
Hunter er dog overbevist om, at han havde en aftale med forfatterne bag ‘Black Ice: The Lost History of the Colored Hockey League of the Maritimes, 1895-1925’, der giver ham enerettighederne til at producere en film.
Hunter siger, at han betalte forfatterne, George og Darril Fosty, en sum på 265.000 dollars for at sikre sig filmrettighederne til historien om en canadisk hockeyliga for sorte spillere. Han hævder også, at de har indgået en aftale med LeBron og Drake udenom ham.
I søgsmålet hævder Hunter, at han har konfronteret Fosty-brødrene, efter at have hørt om deres aftale med LeBron og Drake.
Han siger, at de to forfattere mener, at dokumentaren ikke overtræder deres aftale med Hunter, da en dokumentar er noget andet, end en film. Det mener Hunter dog er både ‘absurd’ og ‘i ond tro’.
LÆS OGSÅ: ‘Fast & Furious’-skuespiller er blevet gift
Hunter, der var leder af NBA-spillerforbundet, da LeBron kom ind i ligaen, sagsøger Lebron og Drake for at få en del af dokumentarens overskud samt 10 millioner dollars i erstatning.