Natascha Linea blev som 17-årig en del af ‘De ungemødre’-castet, nu er hun snart mor til fem.
Natascha Linea er gravid med tvillinger. De kommer efter planen til verden til sommer.
Det er ikke mere end et par uger siden, at ‘De unge mødre’-stjernen kunne løfte sløret for, at hun og ægtemanden Matias ventede tvillinger.
Der gik dog ikke lang tid efter den nyhed, at hun smed en bombe om at hun nu skulle skilles.
Noget tyder på, at bruddet mellem realitydeltageren og hendes kommende eksmand ikke er et dramatisk break-up.
Den tidligere ‘De unge mødre’-personlighed har før sat ord på årsagen til skilsmissen, og her understregede hun, at der ikke ligger en konflikt bag:
“Vi er bare vokset fra hinanden. Der er ikke nogen decideret årsag, hvis man kan sige det sådan,” forklarede Natascha Linea.
“Vi er stadig gode venner, og vi vil heller ikke risikere at blive mega uvenner. Så hellere gå fra hinanden nu som gode venner,” forklarer hun.
Nu udtaler Matias sig til pressen og fortæller, at han er enig i Natascha Lineas forklaring:
“Det går bare ikke mere,” uddyber han.
Han forklarede også, at parret har snakket om, at han skulle flytte tættere på Natascha Linea og deres fælles børn.
Lige nu bor de cirka en times kørsel fra hinanden.
Og heldigvis er reality-personlighedens kommende eksmand til enhver tid velkommen:
“Det er planen, at han skal være en del af tvillingernes liv. Han er velkommen her så tit, han har lyst til. Det er planen, han skal med til scanninger og fødsel og sådan. Vi er ikke uvenner. Det fungerer bare ikke,” understreger Natascha Linea.
Den tidligere ‘De unge mødre’-deltager har termin med tvillingerne i sommerferien – hun ønsker ikke at afsløre terminsdatoen nærmere.
Danskerne stiftede for første gang bekendtskab med Natascha Linea, da hun i 2013 nemlig medvirkede i tv-programmet ‘De unge mødre’.
Her fik hun sit første barn, nemlig datteren Lia med sin nu ekskæreste Bent Flink.
Senere hen har den tidligere tv-personlighed fået yderligere to børn – Novah, som hun har med Matias, og Miso sammen med ‘De unge mødre’-kollegaen David.
Og nu har hun som nævnt to mere på vej.