Den kendte skuespiller har god grund til at smile for tiden. Han kan nemlig glæde sig over, at han officielt er blevet far.

Det er ikke lang tid siden, at det kom frem, at den kendte skuespiller Shemar Moore ventede en lille pige med sin kæreste Jesiree Dizon.

LÆS OGSÅ: Vilde anklager mod Mike Tyson

Nu har han også afsløret, at Dizon har født, og at han derfor officielt kan kalde sig far til sit første barn i en alder af 52 år. Det skriver mediet Page Six.

Det har han løftet sløret for i et opslag på det sociale medie Instagram, hvor det også er tydeligt at se, at han er rigtig glad for, at han er blevet beriget med en lille pige.

“Jeres dreng er officielt far! Drømme bliver til virkelighed. Resten af mit liv er her,” lyder det i det opslag, som han har delt på Instagram.

Tidligere på måneden kom det frem, at han skulle være far. Det var ham selv, der afslørede det med et opslag på de sociale medier, hvor han kaldte det for et ‘mirakel’, at han skulle være far.

“Mor smiler fra himlen,” skrev han som tekst til et opslag, som han delte den 9. januar, der var fra han og hans kæreste ‘gender reveal’.

“Her kommer den bedste del af mit liv,” fortsatte han med at skrive.

LÆS OGSÅ: Kanye West nægtet indrejse

Shemar Moore har i løbet af sin karriere haft roller i en lang række serier, men han er dog især kendt for sin rolle i serien ‘Criminal Minds’, hvor han spiller FBI-agenten Derek Morgan.