Canadiske Céline Dion er blevet ramt af en sjælden og uhelbredelig sygdom, der tvinger hende til at aflyse koncerter.
Céline Dion har fået konstateret Stiff Person Syndrom, som er en autoimmune sygdom.
LÆS OGSÅ: Hollywood-stjerne bliver hånet efter Twitter-opslag
Den canadiske sangerinde har gennem en længere periode været alvorligt syg, men først nu har hun indviet sine fans i, hvad hun fejler.
Det viser sig, at hun har fået konstateret Stiff Person Syndrom, som er en sjælden, autoimmun sygdom, der gør, at kroppen danner antistoffer mod sit eget væv. Desuden forårsager det både stivhed i musklerne samt kramper.
Det har resulteret i, at den kendte sangerinde har været nødsaget til at aflyse en række af sine koncerter. Derudover vil andre optrædener blive rykket til 2024.
Det fortæller hun i en video, som hun ifølge Ritzau har delt på Instagram.
“Jeg har et fantastisk team af læger, der arbejder sammen med mig for at hjælpe mig med at få det bedre, og mine dyrebare børn, som støtter mig og giver mig hjælp. Men jeg må indrømme, at det har været en kamp,” siger Céline Dion.
“Mens vi stadig er ved at lære mere om denne sjældne tilstand, ved vi nu, at det er det, der har forårsaget alle de spasmer, jeg har haft.”
Hun skulle have optrådt i Royal Arena den 23. september 2023, men denne koncert vil blive rykket til en ny dato, hvorfor danske fans kan glæde sig over, at den ikke bliver aflyst.
LÆS OGSÅ: Afslørende billeder blev delt: Nu forlader Toni Collette manden
“Jeg savner jer så meget. Jeg savner at se jer alle stå foran scenen og optræde for jer,” lyder det fra Céline Dion, der siger, at hun er ked af, at hun må rykke og aflyse koncerter.