Skuespilleren, der især er kendt for sin rolle i den populære serie ‘Bridgerton’, har afsløret, at hun ikke vil være en del af den tredje sæson.

Hvis du havde håbet på, at du kunne se mere af Phoebe Dynevor i rollen som Daphne Bridgerton i den tredje sæson af hitserien ‘Bridgerton’, så bliver du skuffet.

LÆS OGSÅ: Eddie Murphy gør comeback i populær filmserie

Hun har nemlig afsløret, at hun næppe kommer til at være en del af den tredje sæson, som fans fra hele verden venter spændt på at få lov til at se.

Det har den 27-årige skuespiller forklaret i et interview med mediet Screen Rant, hvor hun blev spurgt, om der vil være en ‘spændende dynamik på vej for Daphne’.

“Desværre ikke i tredje sæson. Potentielt i fremtiden,” lød det fra Phoebe Dynevor som svar på spørgsmålet.

Hun har derfor ikke helt afvist, at det kan ende med, at hun vender tilbage i sin rolle som Daphne Bridgerton på et senere tidspunkt, men der er intet, der tyder på, at det vil ske i den kommende sæson.

“Men tredje sæson er jeg bare spændt på at se som seer,” sagde den kendte skuespiller også.

Mediet Deadline har bekræftet, at hun er trådt ud af serien, da hun har opfyldt sine kontraktlige forpligtelser, efter hendes få optrædener i anden sæson.

Hver sæson af den populære Netflix-serie har fokus på hvert af Bridgerton-børnenes kærlighedshistorie.

I den første sæson var der fokus på, hvordan Daphne og hertugen af Hastings (Regé-Jean Page) fandt sammen, mens den anden sæson havde fokus på hendes bror Anthony Bridgertons (Jonathan Bailey) rejse mod at finde den rette kvinde.

LÆS OGSÅ: Meghan havde klart krav til Harry: Ellers kan vi ikke date

På trods af, at det bliver uden Daphne, kan fans dog se frem til at følge Colin Bridgerton (Luke Newton) og hans spirende romantik med hans barndomsveninde Penelope Featherington (Nicola Coughlan).