Skuespilleren, der primært er kendt for sin rolle i ‘The Big Bang Theory’, har god grund til at smile for tiden. Hun skal nemlig være mor.
Skulle det ske, at man støder på tv-stjernen Kaley Cuoco på gaden, og at man opdager, at hun har et stort smil på læben, er det ikke så underligt.
LÆS OGSÅ: Orlando Bloom afslører ulykke: Var meget heldig at overleve
Den 36-årige skuespiller har nemlig afsløret, at hun er gravid, og at hun derfor skal være mor til sit første barn.
Det er hende selv, der har delt den glædelige nyhed på de sociale medier. Her har hun delt et billede af sig selv og sin kæreste, ‘Ozark’-skuespiller Tom Pelphrey.
I teksten til billedet skriver hun, at det kendte par er gravide, og at de venter sig en lille pige, der kommer til verden næste år.
“Lillepigen Pelphrey kommer i 2023. Jeg er velsignet og overlykkelig. Jeg elsker dig, Tommy,” skriver hun i sit opslag.
Opslaget, der blandt andet er blevet delt på det sociale medie Instagram, indeholder en række forskellige billeder.
På et af billederne kan man se, at parret med stor glæde viser positive graviditetstests frem. Hertil er der også blevet delt et billede, hvor man se, at Tom Pelphrey holder på Kaley Cuocos gravide mave.
Det er ikke mere end et halvt år siden, at Kaley Cuoco og Tom Pelphrey stod frem som par, hvilket de ifølge mediet Page Six gjorde tilbage i maj.
LÆS OGSÅ: Keanu Reeves trækker sig fra DiCaprio-serie
Blot en måned inden da, havde de mødt hinanden for første gang. Det skete i forbindelse med premieren på fjerde sæson af den populære tv-serie ‘Ozark’, som Pelphrey spiller med i.