Angelina Jolie har vundet en retssag mod eksmanden Brad Pitt Den juridiske kamp handler om vingården Chateau Miraval, hvor de blev gift i 2014.
Parret overtog kontrollen over det kendte roséfirma i 2008, da de flottede ind på slottet, som ligger på vingården. Og Pitt har taget sig af både bygninger og grunde lige siden.
LÆS OGSÅ: Kendt podcastvært lagt for had efter kontroversiel udtalelse om hjemløse
Jolie har dog solgt sin andel til spiritusgiganten Stoli, hvilket satte gang i et hav af retssager mellem Pitt, Jolie, deres respektive virksomheder samt forretningspartnere.
I den seneste retssag havde Jolies hold af advokater stævnet Brad Pitt, da de ville have ham, hans manager og hans firma, Mondo Bongo, til at udlevere en række dokumenter.
Pitts lejr har kæmpet med næb og klør for at få en domstol til at afvise Jolies anmodning om papirerne og korrespondancen.
Men fredag gjorde en dommer i Los Angeles det klart, at Pitt og hans partnere skal aflevere de pågældende dokumenter. Det skriver mediet Page Six.
Kilder tæt på Angelina Jolie har udtalt til Page Six, at Brad Pitt lader sin vrede over deres brud komme i vejen for sund fornuft, når det kommer til deres fælles forretning.
En kilde tæt på Pitt har dog sagt, at det ikke blot handler om Stoli, som Pitt faktisk afviste at sælge virksomheden til, da han og Jolie fortsat var gift.
LÆS OGSÅ: Selena Gomez’ bedstemor afslører hemmeligt brud
Angiveligt stred det imod hans plan om at sende overskuddet tilbage i virksomheden, da han vil skabe en værdifuld virksomhed, der på et senere tidspunkt kan overdrages til parrets børn.