Den kendte skuespiller har indgået et forlig med familien til Halyna Hutchins, der skuddræbt i en ulykke sidste år.

Den 64-årige Alec Baldwin er en mand, der har været på manges læber det seneste år. Det skyldes dog ikke hans præstationer på det store lærred, men derimod en frygtelig ulykke, han har været indblandet i.

LÆS OGSÅ: Angelina Jolie anklager Brad Pitt: Tog kvælertag på vores barn

Nu har han dog indgået et forlig med familien til den kvinde, der blev skudt og døde som følge af ulykken under en filmoptagelse. Det har han selv afsløret på det sociale medie Instagram.

“Vi er glade for at kunne meddele, at der i dag er indgået et forlig i den civile retssag,” lyder det fra den kendte skuespiller, der har været en del af et retsligt efterspil, efter at have været involveret i skuddrabet af 42-årige Halyna Hutchins.

Han skriver også, at der hele tiden har været et stort fokus på at gøre, hvad der er bedst for Halynas Hutchins søn.

Ulykken opstod, da Alec Baldwin, der var både producer og indehaver af hovedrollen, havde fået en revolver i hånden, som han fik at vide var sikker. Desuden har han tidligere udtalt, at han aldrig trykkede på aftrækkeren.

Som følge af, at der nu er indgået et forlig, vil optagelserne til filmen også blive genoptaget. I denne forbindelse bliver Halyna Hutchins’ mand, Matthew Hutchins, også producer på filmen.

LÆS OGSÅ: Efter 17 år: Konen forlader kendt sanger

Matthew Hutchins har også delt en meddelelse efter det indgåede forlig. Heri skriver han, at han ikke ønsker at placere nogen skyld, da alle mener, at der var tale om en ‘frygtelig ulykke’.