Ed Sheeran er ikke kun god til at lave hits. Han er tilsyneladende også en rigtig god ven.

Jamal Edwards stod bag den kendte musikplatform SB.TV, der har spillet en stor rolle i, at flere store stjerner har kunnet gøre karriere inden for musikkens verden.

LÆS OGSÅ: Nu er der nyt: Andrew Tate bliver ikke løsladt

En af dem, der har nydt godt af SB.TV, er Ed Sheeran. Ikke nok med det, så udviklede han også et meget nært forhold til Jamal Edwards.

De to havde derfor kendt hinanden i mange år, da Edwards gik bort i februar 2022 af et pludseligt hjertestop, hvorfor det tog hårdt på den kendte sanger.

Alligevel tog han sig tid til at hjælpe Edwards’ mor, som naturligvis også var meget påvirket af at have mistet sin søn. Derfor boede han hus hende i en hel uge, hvor han hjalp med hende med, hvad end hun havde brug for.

Det skriver det britiske medie The Independent.

Det er Edwards’ mor, der selv har udtalt sig om dette, hvilket hun har gjort i et interview med ‘Good Morning Britain’, der kan sammenlignes med det danske ‘Go’ morgen Danmark’.

“Da Jamal døde, var han (Ed Sheeran, red.) bogstavelig talt hjemme hos mig i en hel uge, og bare passede på os,” lød det fra hende, inden hun fulgte op med:

“Der var ikke noget, han ikke ordnede og tog sig af. Havde vi brug for noget, fik vi det.”

I og med, at Edwards spillede en stor rolle i, at Sheeran for alvor fik sit store gennembrud, havde de naturligvis kendt hinanden i lang tid, inden den rødhårede sangstjerne for alvor slog sig fast som en af nutidens største stjerner.

LÆS OGSÅ: Simon Cowell har nyt program undervejs

Edwards havde dog ikke blot en finger med i Sheerans karriere. Han havde også en fortjeneste i, at Jessie J, Stormzy og Emeli Sandé nåede stjernestatus.