Siden det kom frem, at den kendte model og skuespiller Charlbi Dean mandag gik bort på et hospital i New York, har der været mange spekulationer om årsagen.
Da det blev bekræftet, at hun var afgået ved døden, blev der nemlig ikke givet en årsag. Der blev blot meldt ud, at hun døde af en ‘uventet pludselig sygdom’.
LÆS OGSÅ: Anne Heches søn kæmper for ret til arv
Nu har det dog vist sig, at det ikke skyldes, at familien har forsøgt at holde det skjult. Derimod skyldes det, at de endnu ikke ved, hvad der kostede den kun 32-årig skuespiller livet.
Det har hendes 21-årige bror, Alex Jacobs, fortalt om i et interview med mediet Rolling Stone.
I dette interview fortæller han, at hendes storesøster oplevede ‘mindre symptomer’ før sin død, hvilket fik hende til at bede sin kæreste om at køre hende på hospitalet, da hun var bekymret.
“Vi er stadig ikke helt sikre på, hvad der er sket. En obduktion er i gang, som vi ved kan tage noget tid. Men det, vi har fået at vide, er, at hun havde en virusinfektion i lungerne,” siger Jacobs, og tilføjer, at alt skete inden for få timer.
I 2009 var Charlbi Dean involveret i en alvorlig bilulykke, der bl.a. efterlod hende uden milt. Hendes lillebror afslører, at han mener, at det faktum, at hun manglede sin milt, kan have bidraget til, at hendes krop ikke kunne bekæmpe infektionen.
LÆS OGSÅ: Madonna afslører: Fortryder begge sine ægteskaber
Ifølge Jacobs var Charlbi Dean involveret i en alvorlig bilulykke i 2009, der efterlod hende med en brækket ryg, brækkede ribben og en manglende milt. Han mener, at de skader, hun pådrog sig, kan have bidraget til hendes død.