Nu åbner hun ærligt op.

Få har haft en debut med så meget fart og så mange rosende ord kastet mod sig i ‘Vild med dans’ som Asta Björk, der for første gang slog sine folder i det populære danseprogram i 2018.

Den dengang kun 20-årige islænding formåede sammen med dansepartneren, skuespilleren Simon Stenspil, at gå hele vejen og til sidst kunne løfte trofæet over hovedet, mens musikken bragede i baggrunden og konfettien fyldte lokalet.

Siden da er det blevet til seks sæsoner i TV 2-programmet og en række flotte placeringer fra Björks side. Blandt andet kunne hun endnu engang placere et vindertrofæ på reolen derhjemme i 2021, da hun vandt med sangeren Jimilian, og senest blev det til en kvartfinaleplads med skuespilleren Sebastian Bull i 2023-sæsonen – som hun også danner par med privat i dag.

Læs også: Kropssprogsekspert observerede Meghan: Det afslørede hun

Men før danskerne fik øjnene op for den nu 26-årige Asta, gik hun igennem en hård tid, hvor hun havde svært ved at balancere dansen og privatlivet – især eftersom hun nu befandt sig alene på dansk jord, mens resten af familien var rejst tilbage til Island.

Det fortæller hun som gæst i podcasten ‘Sportshjerte’ til værten Patricia Thyberg og lytterne, hvor hun reflekterer over de knap to år der gik mellem gymnasiet og hendes første tur på ‘Vild med dans’-gulvet – en tid hvor puslespillet syntes umuligt at kunne løses.

“Jeg kom ud af gymnasiet, og så havde jeg besluttet mig for at holde et sabbatår, hvor jeg bare skulle gå all-in på dansen. Jeg er nok 19 år på det tidspunkt, og min familie var flyttet tilbage til Island, så jeg var alene her i København. Og så på et tidspunkt ramlede det hele bare for mig” fortæller hun i podcasten, som hun også understreger er første gang hun nogensinde deltager i en podcast.

“Jeg havde ikke nogen penge, og jeg havde ikke råd til at gå til dans. Der var ikke nogen der hjalp mig, og jeg havde ikke råd til min husleje, og jeg kunne ikke få nok vagter der hvor jeg arbejdede. Alt var bare hårdt og underligt, og også det her med at bo her alene var også en stor ting (…) Hele det der med at stå i minus i hver måned, og de forventer jo at du skal have en ny kjole og flere enetimer, og ‘nu skal vi til Sverige og nu skal vi til turnering’, men jeg har jo ikke råd. Det kan jeg ikke. Jeg kunne måske godt at spurgt mine forældre om hjælp, men jeg er ikke god til den slags”.

Læs også: Bekræfter: Vender tilbage på DR

Men heldigvis for den dobbelte ‘Vild med dans’-vinder er der nu kommet ro på tilstedeværelsen. Hun nævner blandt andet at danseprogrammet har givet hende ikke blot en sundere tilgang til dans, men også en mere stabil tilgang til dagligdagen.

Samtidig vender Björk og Thyberg også danserens travle hverdag, hvor hun ved siden af TV 2-programmet er i fuld gang med sin medicinuddannelse på Københavns Universitet.

“Jeg følger virkelig at jeg er landet på den rigtige hylde lige nu. Og det føltes ret nice, hvor der har jeg ikke været i ret lang tid” griner Asta.