Jens Werner stopper som ‘Vild med Dans’ dommer, nu reagerer kollega

Jens Werner stopper, som dommer for TV2’s ‘Vild med Dans’, efter at være blevet ramt af kræft.

Jens Werner har siddet i dommerpanelet siden den danske version af TV-programmet først løb af stablen, tilbage i 2005. Han nåede 19 sæsoner på pinden.

Jens Werner startede sit liv i dansens verden som 4-årig, og blev i 1994 verdensmester i selskabsdans. Han har desuden også vundet Danmarks-, Nordens og Europamesterskabet.

Ved siden af dommertjansen, på ‘Vild med Dans’, har han drevet danseskolen – Jens Werner Dans.

Den populære dommers exit kom som et chok for mange af hans kollegaer, og nu melder endnu en kollega ud om følelserne omkring det.

I et interview med Ekstrabladet udtaler dommerkollega Marianne Eihilt:

– Det er jeg selvfølgelig helt vildt ked af. Han har betydet rigtig meget for mig. Jens er enormt god til at hjælpe. Jeg har jo altid kendt Jens. Han har engang været min træner i nogle år sammen med min gamle dansepartner. Jeg synes, han er enormt dygtig, og han har været en kæmpe fornøjelse at få lov til at sidde ved siden af.

Hun fortsætter omkring, hvad hans tilstedeværd har lært hende:

– Jeg har lært rigtig meget fra ham. Den måde, som han ligesom forbereder sig på, og så tydelig som han er i sit sprog, og hvor dedikeret han er. Jeg synes virkelig, at han har mange kvaliteter. Jeg kommer virkelig til at savne ham, men sådan er det jo. Det er heldigvis hans egen beslutning, og jeg tror, det er landet, hvor det skal lande.

Jens Werner er dog ikke helt færdig med ‘Vild med Dans’. Han vender tilbage, som gæstedommer, i 20. sæson.

Jubilæumssæsonen af ‘Vild med Dans’ vil nemlig byde på et 5. dommersæde, som løbende vil blive udskiftet med en ny gæstedommer. Og her er det meningen, at Jens Werner skal indtage sædet i jubilæumsprogrammet og til finalen.

Hvis du er interesseret i at læse mere om planerne for jubilæumssæsonen af ‘Vild med Dans’, kan du læse mere her.