Felix Kjellberg, der bedre er kendt under navnet PewDiePie, har afsløret en lykkelig nyhed.
PewDiePie er en af de største stjerner på YouTube, hvor intet mindre end 111 millioner følger ham.
LÆS OGSÅ: Efter voldsom ulykke: Jeremy Renner afslører nyt projekt
Den 33-årige Felix Kjellberg, der oprindeligt kommer fra Sverige, men i mange år har boet i Storbritannien, flyttede sidste år til Japan med sin hustru Marzia.
Det offentliggjorde parret i en video, der blev delt på Felix’ YouTube-kanal – og det er også her, at de nu har afsløret, at de venter deres første barn.
“Jeg har holdt noget hemmeligt for jer, og det er, at jeg skal være far,” fortæller han i videoen.
Han fortæller også, at det er et stykke tid siden, at de fandt ud af, at de skal være forældre. Beskeden fik de nemlig i november sidste år.
Han fortæller også, at han selvfølgelig glæder sig til at blive far, og at både han og hustruen Marzia føler sig klar.
Desuden slår han fast, at han er sikker på, at de kan klare sig i fremtiden, uanset hvad den bringer.
LÆS OGSÅ: Blev krævet milliarder i erstatning: Nu er sagen afgjort
“Jeg føler mig så heldig over at starte en familie med den kvinde, jeg elsker, og jeg ved, at vi kan klare det, uanset hvad der venter os i fremtiden,” siger han.