Det har været på tale, at ingen ringere end prins Harry skulle have indtaget den særlige rolle som vært for ‘Saturday Night Live’.

Igennem tiden er der en lang række kendisser, der har indtaget rollen som vært på ‘Saturday Night Live’. En af dem, der ikke har gjort dette, er prins Harry, men det har været på tale.

LÆS OGSÅ: John Cleese vender tilbage i ikonisk rolle

Det afslører flere kilder, som mediet Page Six har talt med.

Producerne bag det kendte NBC-show var i dialog med prins Harry forud for udgivelsen af hans bog ‘Reserven’, som blev udgivet i januar, men i sidste ende løb forhandlingerne ud i sandet.

“Jeg ved, at Harry var ‘all in’. Han var virkelig seriøs omkring at gøre det – og det ville have været sjovt som promotion for bogen,” lyder det fra en kilde til Page Six.

“SNL-producerne har været efter Harry i et stykke tid. Alle, der er en del af showet, var virkelig vilde med idéen, og folk ville helt sikkert have set med.”

Page Six har desuden været i kontakt med en anden kilde, der bekræfter, at der er noget om snakken.

LÆS OGSÅ: Conor McGregor laver sjov med Harry Styles

“Der er altid en masse navne i puljen, men Harry var helt afgjort et navn, der blev talt om,” lyder det fra den anden kilde.