Tom Cruise har god grund til at smile for tiden. Han har nemlig formået at sætte en imponerende rekord.
For tiden er den kendte skuespiller aktuel med sin seneste film, Top Gun: Maverick, der bestemt ikke kan beskrives som værende et flop.
LÆS OGSÅ: Drake sælger Los Angeles-palæ for enormt beløb
Tværtimod er det ifølge Metro den bedst indtjenende film, som Tom Cruise nogensinde har været med i.
Den har fået stor succes i hele verden, og har allerede indtjent over en milliard dollars, hvilket svarer til over syv milliarder kroner – og dette stammer kun fra indtjening fra biografer.
Filmen har været længe ventet, da den har fået premiere hele 36 år efter, at den første Top Gun-film fik premiere, og det ses på salgstallene, da den er den film med den højeste indtjening i hele verden i år.
Tom Cruise plejer ellers at være dygtig til at trække folk i biografen, hvilket han bl.a. viste med ‘Mission: Impossible – Fallout’ fra 2018, som hidtil har været hans bedst indtjenende film.
Den er dog slet ikke på niveau med, hvad den seneste Top Gun-film har indtjent. Mission Impossible-filmen indtjente nemlig ‘kun’ 257 millioner dollars (1,8 milliarder danske kroner).
LÆS OGSÅ: ‘The Kardashians’-stjerne deler vovet billede: Kun kasketten blev på
På grund af den store succes, er der nu forhåbninger om, at der kommer endnu en film i Top Gun-universet. Det er dog hverken blevet be- eller afkræftet, at det kommer til at ske.