Den tidligere ‘Disney’-stjerne Ben Savage har løftet sløret for en lykkelig nyhed.
Ben Savage, der har gjort sig som skuespiller i mange år, men som i høj grad er kendt for sin rolle i Disney-serien ‘Boy Meets World’, hvor han spillede hovedrollen som Cory Matthews, har løftet sløret for en lykkelig nyhed.
LÆS OGSÅ: Prins Harry har løjet: Nu kan det få store konsekvenser
Den tidligere barnestjerne har denne uge afsløret, at han og hans kæreste gennem fire år, Tessa Angermeier, er blevet forlovet.
Den tidligere barnestjerne delte et billede på Instagram, hvorpå man ser ham selv og Angermeier, der har fået en flot diamantring på sin venstre ringfinger. Billedet er taget foran en sø i Owensville i USA.
“Det bedste er endnu ikke kommet,” har han skrevet som tekst til billedet.
I kommentarsporet er der et utal af personer, der har ønsket ham og Angermeier et stort tillykke med, at de nu kan kalde sig forlovede.
Blandt andet har Danica McKellar, som spillede sammen med hans bror, Fred Savage, i ‘The Wonder Years’, skrevet en kommentar til billedet.
Derudover har ‘John Tucker Must Die’-skuespiller Arielle Kebbel også skrevet en kommentar, men hun har dog valgt den simple løsning, da hun blot har delt tre hjerter.
Parret, der begyndte at date tilbage i 2018, har været meget private omkring deres forhold. Blandt andet har Angermeier valgt ikke at have en åben og offentlig profil på Instagram.
LÆS OGSÅ: Kanye West spottet på date med ny kvinde
Parret tilbragte julen i Californien, men det tyder på, at de herefter begav sig videre til Indiana. Om det var i løbet af julen, at Savage valgte at stille sin kæreste det store spørgsmål, vides der ikke noget om.