Den aarhusianske sanger kommer fredag med en stor nyhed, som formentlig vil glæde mange.

Det kom som et chok, da det i starten af december kom frem, at Hugo Helmig var død i en alder af 24 år.

Nyheden kom ni dage efter dødsfaldet, hvorfor begravelsen havde fundet sted.

Den chokerende og triste meddelelse efterlod mange mennesker i sorg, herunder også forældrene Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen.

Netop Thomas skal spille flere større koncerter i 2023, men med den triste nyhed blev der sået tvivl om det fortsat ville ske. Det kunne han dog bekræfte, at det ville.

Og faktisk kommer der flere koncerter i 2023, kan Thomas Helmig nu oplyse på Facebook.

Sangeren lægger nemlig vejen forbi Tivoli i København, hvor han vil give koncert to aftener i træk. Det vil ske fredag og lørdag den 28. og 29. juli. 

“TO KONCERTER PÅ PLÆNEN/TIVOLI. Denne gang spiller vi 2 aftener i træk: Fredag d. 28. juli og lørdag d. 29. juli. Lad jer ikke forvirre af at Tivoli markedsfører det som hhv ‘Fredagsrock’ og ‘Lørdagshits’ – det er samme sæt, samme show, to dage i træk. Vi glæder os til igen at spille på denne legendariske scene hvor vi har haft så mange dejlige aftener – vi ses til sommer,” lyder det.

Foruden Tivoli, så kommer Thomas Helmig også forbi Middelfart, Vejle, Odense og Horsens i 2023. Om flere koncerter kommer til, må tiden vise.