Sæsonen er knap begyndt, men allerede nu har Linde sat fut i TV 2-fejemøget – og hendes pludselige farvel har fået Thomas Blachman på barrikaderne.
Med 2023-udgaven af “X Factor” når Sofie Linde, 33, op på i alt otte sæsoner som vært på fredagsflagskibet.
Som et lyn fra en klar himmel meldte publikumsdarlingen Sofie Linde i sidste uge sin afgang som “X Factor”-vært.
Læs også: “Sofie Linde med trist meddelelse“.
Efter denne sæson af “X Factor” har jeg valgt at værtsstafetten skal gives videre, lød det ganske overraskende fra den 33-årige jyde på Instagram.
“Omend det ikke har været nogen let beslutning, så føles den rigtig – og en smule spændende – nede i maven,” uddybede værtssværvægteren Sofie.
Artiklen fortsætter under opslaget…
Udmeldingen delte straks vandene.
På sociale medier bliver Sofie hyldet for sine mange sæsoner, mens nogle – heriblandt den tidl. dommer Pernille Rosendahl – opfordrer til, at nu må “X Factor”-æraen snart være slut.
TV 2 i vildrede
Skal man tro Linde, kommer der en ny sæson og dermed en ny vært, som stafetten med hendes ord altså gives videre til.
Helt så skråsikre er TV 2 dog ikke.
“Hvad fremtiden bringer, venter vi lige lidt med – lige nu koncentrer vi os om denne sæson, og vi ser frem til seks forrygende liveshows og en finale med Sofie ved roret,” siger underholdningsredaktør på TV 2, Dorte Borregaard.
I podcasten “Voxen”, hvori Sofie og veninden Frida Brygmann krænger deres hjerte ud, uddyber den snart pensionerede stjernevært sit exit fra sangshowet, som hun har stået i spidsen for siden 2016.
– Jeg synes, det er lidt specielt, men det er den rigtige beslutning, og der er også noget spændende ved det.
Og jeg glæder mig til at have fri, funderer tobørnsmoderen Linde.
Blachman til angreb
I podcasten forklarer Sofie også, at beslutningen om hendes afgang har været truffet længe.
Men det er vist ikke alle, som deler den opfattelse.
I hvert fald er dommerklenodiet Thomas Blachman langtfra tilfreds med timingen i afskeden.
Læs også: “Thomas Blachman mener at Sofie Linde er “Utrolig opmærksomhedskrævende“.
Det giver hovedpersonen dog ikke det store for
Hun og Blachman har haft deres kampe gennem tiden, og Sofie bukker ikke under for endnu en orddyst med den 26 år ældre jazzmusiker.
Ind til dramaet. Hvorfor er du så opmærksomhedskrævende? Nu skal man jo lige huske på, at “X Factor” er en kæmpe maskine.
Det er jo ikke mig, der stod op den morgen og sagde: “Nå, i dag tror jeg, at jeg vil skrive det her ud til alle”.
Det er en beslutning, der er truffet for lang tid siden. Det er helt aftalt, at det skal ud nu, forklarer Sofie i sin podcast.
Dermed er der altså lagt op til endnu en sæson, hvor egoerne hos Linde og Blachman skal stå deres test.
De to “X Factor”-kanoner står inden længe ansigt til ansigt flere uger i træk, når sangshowets liveshows løber over skærmen hver fredag fra 17. februar.