Få timer forinden, var det samme sket for konen.

I løbet af bare få timer indkasserede Søren Ryge og hustruen to færselsbøder af politiet.

Søren Ryge var ikke helt tilfreds. Ham og hustruen fik indsnappet to fartbøder med præcis fire timers mellemrum.

I tirsdags skrev DR-kendissen Søren Ryge et længere læserbrev til Adresseavisen Syddjurs.

Under overskriften “En god dag for politiet”, fortæller den 77-årige DR-kendis, at ham og hustruen Cathrine forleden blev 2.400 kroner fattigere på den dag.

Årsagen var, at de begge var blevet napset af ordensmagten med få timers mellemrum.

“Der var færdselspoliti i Rønde den 23. februar, selv om næsten ingen så dem.” Og fortsætter:

“Jeg ved det, fordi jeg har fået e-post fra Rigspolitiet, hvilket altid er bekymrende. Og ja, der var en fartbøde, nej der var sgu to,” indleder Søren Ryge sit længere læserbrev.

Her forklarer han også detaljeret, hvordan hans hustru klokken 13.05 kom kørende i parrets lille fælles-bil på vej til arbejde.

Ryges hustru havde nemlig slappet lidt for meget af i højre fod og kom op på en fart på 56 km/t, da hun kørte forbi Grenåvej 15, og det udløste en bøde på 1.200 kroner.

Skiltningen og regler er altså at man kun må køre 50 km/t.

Hustruen Catherine skulle bare på job, Søren Ryge selv skulle i Meny: Det kom til at koste parret i alt 2.400 kroner.

Og præcis fire timer efter efterlignede Søren Ryge sin hustrus afslappethed på speederen. Her havde han opnået en fart mod menu i parrets store fælles-bil, da farten hed 57 km/t præcis samme sted.

Det gav ham en bøde på 1.200 kroner.

Haveeksperten Søren Ryge “betaler naturligvis bøderne”, som han selv forklarede.

Dog vil han gerne ytre og lufte sin utilfredshed over fartkontrollen, som ifølge ham kun var placeret på det præcise sted for at score lettjente penge til skattekassen.

“Når man kommer kørende fra Kolindsiden mod Rønde og passerer det diskrete byskilt og Vandrehjemmet, så ved alle, ALLE, at byen nærmer sig, og at der oven i købet kommer et lyskryds, hvor der altid er rødt. Jeg (og Cathrine) har kørt der 1000 gange, og selvfølgelig sætter man farten ned lige før eller under eller efter det lille byskilt og reklameskiltet med ’En handelsby på toppen’. Vi skal jo stoppe for rødt, for pokker og vinke ind til Lene,” forklarer Søren Ryge, der afslutter sit læserbrev med ordene:

“Gad vide, hvor mange der gik i fælden den dag, den 23. februar med en minimal overskridelse. Vi gjorde det altså to gange. 2.400 kr. Øv!”