Selena Gomez er kommet med en overraskende udmelding om hendes karriere som skuespiller, der åbenbart kan være ovre, før mange venter det.
Den kendte sanger og skuespiller har nemlig løftet sløret for, at hun har planer om at trække sig tilbage, da hun på et tidspunkt ønsker at blive gift og blive mor.
LÆS OGSÅ: Brad Pitt-film indbringer stort millionbeløb på åbningsaftenen
For at kunne fokusere fuldt ud på sit privatliv, når hun er blevet gift, og har fået et barn, er hun altså klar til at træde tilbage fra en tilværelse som skuespiller.
Det er ‘Only Murders in the Building’-stjernen, der er selv er kommet med denne afsløring. Ifølge mediet Page Six sker det i en episode af TaTaTu-podcasten ‘Giving Back Generation’.
“Jeg håber at blive gift og at blive mor,” sagde den 30-årige Selena Gomez til værterne Raquelle Stevens og Ashley Cook, som hun også har været venner med i mange år.
“I sidste ende vil jeg blive træt af alt det her, så jeg kommer nok bare til at vie det meste af mit liv til filantropi, før jeg tager herfra.”
LÆS OGSÅ: Derfor gik Kim Kardashian og Pete Davidson fra hinanden
Den kendte skuespiller gav dog ikke nogen forklaring på, hvornår hun selv forventer, at hun vil ende med at trække sig tilbage fra sin karriere som skuespiller.