Selvom du måske ikke har planer om at deltage, kan du stadig opleve at Royal Run har betydning for dine planer.
På mandag trækker både de kongelige og over 42.000 danskere i løbeskoene. Her lyder startskuddet til dette års Royal Run.
Det betyder også, at der nogle steder er ændringer i ruteplanerne for den offentlige transport. Det gælder blandt andet bybusserne og Letbanen i Aarhus.
Derfor er det nu meldt ud, hvordan ruteændringerne bliver under arrangementet.
Midttrafiks busser og Letbanen har ændrede ruter og køretider i tidsrummet 9.00 til 17.00, når Aarhus byder velkommen til Royal Run.
Vi har samlet et overblik over ændringer her. Du kan se ændringer for den enkelte rute i Midttrafiks trafikinformation.
Det oplyser Midttrafik i en pressemeddelelse.
Ændrede ruter for alle busser i Aarhus centrum
Alle busser, der kører i Aarhus centrum, har ændrede ruter i tidsrummet kl. 9.30 til 16.30. Det gælder følgende busser:
1A – 2A – 3A – 4A – 5A – 11 – 12 – 13 – 14 – 15 – 16 – 17 – 18 – 23 – 31 – 100 – 113 – 114 – 118 – 124 – 200 – 912X – 925X
Se ændringer for den enkelte bus i trafikinformation
Ekstra afgange på Letbanen mellem kl. 9.00 og 17.00
Vi har indsat ekstra afgange både mellem Odder og Aarhus H (L2) og Grenaa og Aarhus H (L1). Der er køres hver halve time på begge strækninger mellem kl. 9.00 og 17.00. Du kan allerede planlægge din rejse på Rejseplanen, og vi har også lavet en særkøreplan for 20. maj.
Busser med forbindelse til Letbanen
Hvis du kommer med Letbanen og skal med bus videre mod Mindeparken, kan du med fordel benytte følgende busser:
Linje 16 – 17 – 18 der standser ved Nørreport.
Linje 31 og rute 100 der standser ved Aarhus Rutebilstation.
Bus til startområdet
Skal du med bus til og fra Royal Run, anbefaler vi busser følgende, der kører så tæt på Mindeparken som muligt:
2A – 11 – 13 – 16 – 17 – 18 – 31 – 100
Busserne har alle stop ved Harald Jensens Plads, der fungerer som knudepunkt under Royal Run.