Den kendte realitystjerne kan se frem til at bruge de næste år mange år af sit liv bag tremmer.
Jen Shah kommer til at bruge de næste seks og et halvt år af sit liv i fængsel. Det blev slået fast af en dommer i New York fredag.
LÆS OGSÅ: Hugh Jackman med bøn til Oscars: Ville gøre mit liv uudholdeligt
Det skriver flere amerikanske medier, herunder NBC News.
Den amerikanske stjerne er bedst kendt for sin deltagelse i programmet ‘Real Housewives of Salt Lake City’, der også bliver sendt i Danmark, hvor TV 2 har rettighederne.
Shah blev i slutningen af sidste år kendt skyldig i bedrageri, og har siden da ventet på sin strafudmåling.
Det er kommet frem, at hun ikke har fået en helt så hård straf, som sagens anklager havde krævet. Anklageren krævede nemlig, at hun fik ti års fængsel, men nu står det klart, at hun er sluppet en tand billigere.
NBC News melder, at Shah selv var til stede i retten, da dommen blev læst op. Efter sigende var der ingen reaktion at spore hos den 49-årige stjerne, da dommen blev læst op.
Både Shah og hendes assistent, Stuart Smith, blev i marts sidste år arresteret og sigtet for at have været involveret i et pyramidespil, hvor de narrede penge fra ældre.
Mediet People melder, at det har stået på siden 2012, hvorfor det må formodes, at både Shah og Smith har tjent store summer på det.
Hendes advokat, Priya Chaudhry, har efterfølgende meldt ud, at Shah har valgt at acceptere dommen.
“Jen Shah beklager dybt de fejl, hun har begået, og er dybt ked af de mennesker, hun har såret,” lyder det fra Priya Chaudhry.
LÆS OGSÅ: James Corden afslører: Derfor smuttede jeg
“Jen har tiltro til vores retssystem, forstår, at enhver, der bryder loven vil blive straffet, og accepterer denne dom som retfærdig. Jen vil betale sin gæld til samfundet, og når hun er en fri kvinde igen, lover hun at betale sin gæld til ofrene, der blev ramt af hendes fejl.”