Den britiske kongefamilie har angiveligt afvist Harrys anmodning.

Prins Harrys forhold til sin familie i det britiske kongehus har i de seneste år været betændt. Efter at han og hustruen Meghan forlod det royale liv i 2020 og deltog i et interview med Oprah Winfrey, hvor de blandt andet beskyldte kongefamilie for racisme og mobning, har forholdet været køligt.

De seneste måneder har flere ting dog peget på, at prins Harry gerne vil genetablere forholdet til familien.

LÆS OGSÅ  Rygter om royal romance: Nu taler hun endelig ud om prins Christian

Det kommer blandt andet i kølvandet på, at Kate Middleton og kong Charles begge er blevet diagnosticeret med kræft.

Og snart tager prins Harry turen til London igen, det sker den 8. maj. Her skal han tale i St. Paul’s Cathedral.

Han deltager nemlig i begivenheden, der fejrer 10-året for Invictus Games, som han selv startede i 2014, mens han stadig var aktiv i det britiske kongehus.

Men selvom prins Harry er tæt på familien, kommer han ikke til at overnatte her under sit besøg. Det skriver Mirror.

LÆS OGSÅ  Slår fast: Meghan bør hjælpe Kate

Han er nemlig angivet blevet afvist af familien, da han anmodede om at overnatte på Windsor Castle.

Afvisningen fra kongefamilien var begrundet med “for kort varsel”.

Det forventes desuden ikke, at nogen af de højtstående royale vil deltage, for at vise deres støtte til Invictus Games.

Efter at have mistet deres britiske bolig, Frogmore Cottage, som kong Charles fratog dem sommeren 2023, har Harry og hans hustru Meghan Markle ikke længere en fast bolig i Storbritannien.

Meghan vil ikke ledsage ham, da hun forbereder sig på en ‘uofficiel kongelig’ tur til Nigeria, som er planlagt kort efter Invictus-begivenheden i London.