Pamela Anderson fik sit helt store gennembrud i rollen som CJ Parker i Baywatch, men det er ikke meget, hun tjener på det i dag.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at Pamela Anderson tjente gode penge, da hun indtog rollen som CJ Parker i Baywatch i 1990’erne.

LÆS OGSÅ: Megan Fox i opsigtsvækkende forvandling: Nu viser hun det frem

I dag er det dog en anden sag, for det er bestemt ikke mange penge, hun får hvert år i royalties fra den kendte tv-serie.

Ifølge det britiske medie Mirror har hun afsløret, at hun kun får omkring 800 pund om året, hvilket svarer til lidt over 6.700 kr.

Serien var et stort hit i hele verden, og blev i løbet af 1990’erne set af intet mindre end 1,1 milliarder i 150 lande.

Pamela, der – som sagt – havde rollen som CJ Parker, tjente 1.200 pund (10.000 kr.) pr. afsnit i 1992, hvor serien fik premiere, men dette beløb steg markant i takt med seriens store popularitet.

I 1997, hvor den sidste sæson af den populære serie blev sendt, var beløbet steget til hele 240.000 pund (lidt over 2 mio. kr.) pr. afsnit.

Selv den dag i dag er Baywatch en populær serie, der ikke blot bliver sendt på tv i flere lande, men også kan streames. Alligevel er det ikke noget, er indbringende for Pamela.

“Mine børn er meget beskyttende over for mig, og de er ligesom: ‘Hvordan kunne dette ske’?” lyder det fra Pamela Anderson ifølge Mirror.

“Brandon (hendes søn, red.) kiggede på mine royalties fra Baywatch, og han sagde: ‘Du tjener tusind dollars om året på Baywatch-royalties i alt?’.”

“Amazon Prime streamer Baywatch, men det får jeg ikke noget ud af. Men dengang var der ikke noget som streaming eller syndikering.”

Derudover har hun også afsløret, at der er blevet lavet en dukke, der er baseret på hendes udseende og karakteren i Baywatch, men heller ikke dette har hun fået penge for.

LÆS OGSÅ: Realitystjerne Molly-Mae Hague med bizar afsløring: Jeg puttede den i munden

Hun har hævdet, at hun tabt adskillige millioner dollars i løbet af sit liv, fordi hun tidligt i sin karriere var en del af Hugh Hefners Playboy-imperium.