Kanye West er blevet ramt af flere sanktioner på det seneste, og det er tilsyneladende ikke slut endnu.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Kanye West er blevet ramt af flere sanktioner på det seneste. Og nu er han igen blevet ramt af en sanktion.

LÆS OGSÅ: Blev for meget: Kim Kardashian har fået polititilhold

Denne gang er det kunstskolen School of The Art Institute of Chicago (SAIC), der har valgt at fratage ham titlen som æresdoktorgrad, hvilket han blev tildelt i 2015.

Skolen har ifølge Ritzau valgt at fratage ham titlen på grund af de antisemitiske udtalelser, Ye – som han hedder i dag – er kommet med.

“The School of the Art Institute of Chicago fordømmer og tager afstand fra Kanye Wests (nu kendt som Ye) antisorte, antisemitiske, racistiske og farlige udtalelser – især dem, der er rettet mod sorte og jødiske befolkningsgrupper. Yes handlinger flugter ikke med SAIC’s mission og værdier,” lyder det i en udtalelse fra skolens talsperson, Bree Witt.

En af grundene til, at han nu er blevet frataget sin æresdoktorgrad er, at han for nylig har hyldet Adolf Hitler.

Samtidig er han også for nylig blevet suspenderet fra Twitter, fordi han har delt et billede af et hagekors.

Ikke nok med det, så har han også hyldet Hitler i podcasten ‘Infowars’, der har Alex Jones som vært. Blandt andet sagde han følgende: “Alle mennesker har en værdi, som de har bragt til bordet – især Hitler.”

LÆS OGSÅ: Han skød Lady Gagas hundelufter: Nu har han fået lang straf

Dette fik Alex Jones til at spørge ind til udtalelsen, men det fik blot den amerikanske rapper til at indrømme, at han kan godt kan lide Hitler.

author avatar
Nicolai Ohlsen