Tag med på en cinematisk atlanterhavsrejse gennem en af filmhistoriens mest legendariske kærlighedshistorier til Titanic Live in Concert. For første gang i Danmark præsenteres James Camerons mesterværk på det store lærred akkompagneret af et live symfoniorkester og kor, som løfter James Horners udødelige musik og Celine Dions titelhit ud på åbent følelseshav.

Se eller gense en af filmhistoriens største kærlighedshistorier, når Bella Arena viser ”Titanic” på det store lærred, akkompagneret af et live symfoniorkester. James Horners episke filmmusik fremføres af Stockholm Concert Orchestra med 76 musikere, 40 sangere og en solist under ledelse af den anerkendte britiske dirigent Timothy Henty.

Arrangementet finder sted i efterårsferien lørdag den 19. oktober 2024 i Bella Arena på Amager.

Læs også: Mikkel Hansen stopper karrieren: Nu bryder Nikolaj Jacobsen tavsheden

Stockholm Concert Orchestra er med sine nøje udvalgte, skandinaviske musikere kendt for et tårnhøjt kvalitetsniveau og har spillet i Nordens største arenaer i selskab med blandt andre Andrea Bocelli og Il Divo. Orkesteret har specialiseret sig i livefremførelser af filmklassikere lige fra Harry Potter til Star Wars og Frozen og er blandt få i verden certificeret af The Walt Disney Company og The John Williams Organization.

Blockbusteren vandt 11 Oscars og stjal alles hjerter

Den anmelderroste box office-succes fra 1997 er kærlighedshistorien mellem overklassepigen Rose Dewitt Bukater fra første klasse (spillet af Kate Winslet) og kunstneren Jack Dawson fra tredje klasse (spillet af Leonardo DiCaprio). Titanic, skrevet og instrueret af James Cameron, blev en af de mest indtjenende film i verden og vandt 11 Oscar-statuetter, herunder Bedste Film, Bedste Instruktør og – ikke mindst – Bedste Musik og Bedste Sang.

Læs også: Dårligt nyt til Keld og Hilda Heick: Bliver ikke til noget

Forestillingen foregår i Bella Arena på Amager, som åbnede i 2021 og ligger dør om dør med Bella Center og AC Hotel Bella Sky. Arenaen er DGNB Guld-certificeret, en af de højeste certificeringer for bæredygtigt byggeri, og omdannes til en spektakulær, symfonisk biograf komplet med lærred, tribuner og orkesterscene. Den gode akustik og det særlige scene-setup lader dig komme helt tæt på musikken og filmens univers; en up-close og feel good-oplevelse, du ikke må gå glip af.

Opgradér til 1. klasse

Gæsterne kommer nemt til Bella Arena med metro til Bella Center Station eller bus og cykel lige til døren. Er man i bil, er der betalingsparkering ved Royal Golf Center overfor Bella Arena eller lige udenfor AC Hotel Bella Sky Copenhagen.

Skal oplevelsen have et ekstra skud filmmagi, kan der opgraderes en ”First class ticket” med bobler i pausen. Herudover er det også muligt at tilkøbe en middagsoplevelse inspireret af den historiske menu på den overdådige luksusliner og/eller overnatning på AC Hotel Bella Sky Copenhagen, som ligger i direkte forbindelse med Bella Arena.

  • Hvad? Titanic Live in Concert
  • Hvor? Bella Arena, Center Boulevard 5, 2300 København S
  • Hvornår? Lørdag d. 19. oktober 2024
  • Hvor meget? Fra 399,-
  • Hvordan? Billetsalger starter torsdag d. 4. april kl. 10:00. Læs mere og køb billet via www.billetlugen.dk/campaign/titanic