Finansministeren har ødelagt et ledbånd i venstre ankel og humper derfor rundt.
Sport kan være farlig for midaldrende mænd. Spørg bare Nicolai Halby Wammen.
Det er ikke længere kun danskernes økonomi, der humper rundt på krykker. Det gør rigets finansminister også.
Nicolai Halby Wammen er en dansk socialdemokratisk politiker, der har siddet som finansminister i statsminister Mette Frederiksens regering siden 2019.
Han er indfødt og livslang bosiddende i Danmarks næststørste by, Aarhus, og fungerede som borgmester. På nationalt plan har han fungeret som minister for europæiske anliggender (2011-2013) og som forsvarsminister (2013-2015).
Socialdemokratiske Nicolai Wammen måtte for nylig sande, at intet er farligere for midaldrende mænd end at kaste sig ud i sport.
Den 51-årige minister og tidligere Aarhusborgmester mødte op til sit store idol Ritt Bjerregaards begravelse iført to krykker og en ‘drabelig’ gipsstøvle.
– Det er sådan, at jeg har været ude at løbe, og så gik det galt. Jeg fik et ledbånd i venstre ankel beskadiget, forklarede han med et skævt smil.
Otte uger
Finansministeren forklarede, at ikke nok med, at der er smerter i benet , men virkeligheden er også, at han skal trækkes med krykkerne i otte uger.
– Jeg er så langsom, når jeg bevæger mig omkring, at selv min lille tre-årige søn gør nar ad mig. Han råber grinende efter mig, at jeg jo ikke kan fange ham, smiler Nicolai Wammen.
Finansministeren er far til tre sønner, hvoraf de to yngste er med den nuværende hustru, Karen Lund Wammen. Drengene hedder Carl, Christian og Frederik.
Læs også “Jakob Ellemann trækker stikket fuldstændigt“.
Mens Wammen passer sit job trods sin skade, måtte forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen mandag sygemelde sig med stress på ubestemt tid.