Alec Baldwin affyrede sidste år et skydvåben på et filmset, som endte med at ramme og dræbe filmfotograf Halyna Hutchins.

Siden den tragiske ulykke skete sidste år, har der været foretaget et hav af undersøgelser, der har haft til formål at kortlægge, hvad der er sket.

LÆS OGSÅ: Kollapsede på scenen: Nu er han tilbage

Ulykken fandt sted på settet til filmen ‘Rust’, hvor Alec Baldwin på tragisk vis endte med at skyde filmfotograf Halyna Hutchins med en pistol, som han kort forinden havde få udleveret til en scene, der skulle filmes.

Nu er man dog nået frem til, at der var tale om en ulykke, lyder det fra New York Post.

Det amerikanske medie skriver, at den nye melding kommer fra kontoret for medicinsk efterforskning i New Mexico, der altså har konkluderet, at der var tale om et uheld.

Det er de kommet frem til med afsæt i den medicinske efterforskers rapport, der for nylig er blevet afsluttet efter en obduktion samt en grundig gennemgang af politiets rapporter.

Det er dog vigtigt at understrege, at det faktum, at det nu bliver betragtet som et uheld, ikke er ensbetydende med, at den 64-årige Alec Baldwin helt undgår retsforfølgelse.

LÆS OGSÅ: FBI fanger Alec Baldwin i løgn om skudulykke

Sagens anklagere skal nemlig fortsat undersøge, om der er grundlag for at sigte skuespilleren. Det vil ske med afsæt i de seneste rapporter og en udtalelse fra FBI.